Fly København Dubrovnik
Book fly fra København til Dubrovnik i vores lavpriskalender
Find vores bedste priser på flybilletter fra København til Dubrovnik i lavpriskalenderen. Er du ude i god tid, har du endnu bedre chancer for at finde billige fly mellem København og Dubrovnik, som passer dig.
Find vores lave priser til alle vores destinationer i vores lavpriskalender. Pris og tilgængelighed er opdateret hver gang en søgning udføres.
Vil du gerne opleve smukke Dubrovnik? Flyv med SAS fra København til Dubrovnik på blot fire timer.
Dubrovnik, også kendt som Ragusa er en kroatisk by med placering ud til Adriaterhavet. Byen er en af de mest besøgte og naturskønne i Kroatien. Mange kender byen fra den prisbelønnede serie Game of Thrones, hvor byen er blevet brugt som kulisse til Kings Landing.
Fly København Dubrovnik – Værd at se
Oplev Kroatiens kulturelle kystperle Dubrovnik. Det er en af Europas smukkeste byer, og bestemt et besøg værd, hvad end du er til badeferie eller en ferie med mad og kultur i højsædet.
Dubrovnik byder på alt lige fra spændende historie til lækker mad, en gæstfri befolkning og fantastiske strande med azurblåt vand.
Sponzapaladset
Sponzapaladset fungerede tidligere som toldhus, men er i dag omdannet til museum, hvor du kan høre om Dubrovniks forsvarere.
Rektorpaladset
Paladset der oprindeligt blev opført som bolig for Dubrovniks skiftende rektorer og sæde for regeringen.
Gåtur på bymuren
Når du besøger Dubrovnik, må du ikke snyde dig selv for en gåtur på Dubrovniks to kilometer lange bymur, som blev opført i perioden 1100–1600-tallet. Den imponerende bymur er et godt sted at begynde sin rundtur i Dubrovnik. Fra bymuren er der en imponerende udsigt ud over de karakteristiske rødbrune terrakotta tage, Lovrijenac fortet og ikke mindst det azurblå Adriaterhav.
War Photo Limited
War Photo Limited er et lærerigt museum, hvor du på en enkel og hudløst ærlig måde får indblik i krigens grusomheder. Museet har specialiseret sig i billeder fra krigshærgede lande verden over. Her vil det eksempelvis være muligt at se billeder fra krigen i Kroatien og det tidligere Jugoslavien.
Transport fra Dubrovnik Lufthavn
Dubrovnik lufthavn er placeret cirka 20 km fra centrum af Dubrovnik, og er som de fleste andre lufthavne i Kroatien forholdsvis lille. På trods af lufthavnens størrelse finder du dog en kiosk, kaffebar, vekselkontor, bank, adskillige bankautomater og selvfølgelig en duty free shop til de internationale turister.
Taxa
Vil du hurtigt og nemt ind til centrum af Dubrovnik, kan du tage en taxi. Det tager omkring 25 minutter.
Bus
Du kan også benytte en lufthavnsbus til at komme fra lufthavnen ind til centrum. Busserne afgår kort efter flyenes ankomst, og fra byen kører de to timer før internationale flyafgange og halvanden time før nationale flyafgange.
Biludlejning
Vil du opleve et større område af Kroatien, kan du med fordel leje en bil i lufthavnen. I lufthavnsterminalen har de fleste internationale samt lokale biludlejningsvirksomheder bemandede kontorer. Hvis du ønsker at leje en bil, vil vi anbefale dig at booke den på forhånd, så den står klar, når du lander i Dubrovnik lufthavn.
En mere behagelig rejseoplevelse starter i Kastrup Lufthavn
Fast track
Når du rejser fra København til Dubrovnik i SAS Plus, eller hvis du er SAS EuroBonus Guld- eller Diamant-medlem, har du adgang til fast track i Kastrup Lufthavn. Fast track er den hurtigste og mest bekvemme vej gennem sikkerhedskontrollen. Det giver dig mere tid til at slappe af, arbejde, besøge vores SAS Lounges eller komme hurtigere til gaten.
SAS Lounges
Start din rejse til Dubrovnik i en af vores lufthavnslounges. Vores lounges er afslappende steder hvor du kan arbejde, få en bid mad, socialisere eller bare slappe af, mens du venter på dit fly.
I Kastrup lufthavn vil du kunne nyde følgende lounges, afhængigt af din klassebillet eller dit EuroBonus-niveau:
SAS Lounge (Ligger i Terminal 3 efter sikkerhedskontrollen i Schengen-området, Pier C)
SAS Gold Lounge (Ligger i Terminal 3 efter sikkerhedskontrollen i Schengen-området, Pier C)
Altid med SAS
Hos SAS bestræber vi os på at sikre, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse. Uanset hvilken billettype du har, så kan du altid nyde godt af visse af SAS’ kundefordele.
Nem online check-in, kaffe og te ombord, op til 90% rabat for børn og brug af SAS App er altid inkluderet i din flyvning.
Inkluderet i din rejseklasse: | SAS Go | SAS Plus | SAS Business* |
---|---|---|---|
24-timers fortrydelsesret | Ja | Ja | Ja |
Håndbagage | LightJa* Smart/Pro1 x 8 kg |
2 x 8 kg* | 2 x 8 kg |
Indchecket bagage | LightNej Smart/Pro1 x 23 kg |
Smart1 x 23 kg Pro2 x 23 kg |
2 x 32 kg |
Fast track** | Nej | Ja | Ja |
SAS Lounge** | Kan tilføjes mod betaling | Ja | Ja |
Mad og drikke | Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:Ja Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:Kan forudbestilles |
Ja | Ja |
WiFi | Kan tilføjes mod betaling | Kan tilføjes mod betaling | Ja |
*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig