Fly til Barcelona

Barcelona er et af verdens ledende turistkulturcentre og er fyldt til randen med attraktioner og ikoniske seværdigheder. Vær parat til at nyde solskinnet på en blød sandstrand og cykle omkring i snævre gyder og stoppe ved tapas-barer på din vej.

*Obligatorisk information
Indtast en by, lufthavn eller land
Indtast en by, lufthavn eller land

Indtast en by, lufthavn eller land
Vælg en afrejsedato Vælg en returdato

Betal med:

SAS flyver til Barcelona i Spanien fra/via Oslo, København eller Stockholm.

Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Bangkok og Tokyo).

Fordele på din flyvning til Barcelona

Hvis du booker din rejse i god tid, kan du forvente at få en endnu billigere flyrejse. Besøg vores lavpriskalender for at få et overblik over alle SAS’ destinationer på et sted. Som SAS-kunde får du 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger. Hvis du får øje på et godt tilbud, så snup det omgående.

Rabatbilletter for børn

Tag dine børn med på din ferie til Barcelona og få glæde af fordelene ved SAS-rabat på børnebilletter. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, hvilket gør det mere overkommeligt at tage hele familien med på din tur til Barcelona.

Fly til Barcelona, og glæd dig til en byferie ved kysten

Barcelona huser noget af den fineste Gaudi-arkitektur i verden, samt en række UNESCO verdensarvssteder, og er en by, der burde ligge øverst på enhver rejseønskeliste. Den catalanske by er fyldt med smukke, grønne områder, tapas-barer åbne til langt ud på natten og gågader til shopping.

Når du ikke lige står og måber over Sagrada Familia, er det sandsynligt, at du oser nedad La Rambla, beundrer lokal kunst i Park Guell eller indtager det gotiske kvarters ældgamle historie. Strandene og barerne tilbyder noget for alle i Barcelona.

Fly til <em>Barcelona</em>

Flyv med SAS til Josep Tarradellas Barcelona-El Prat lufthavn, så du ankommer veludhvilet og klar til at tage hul på ferien.

Josep Tarradellas Barcelona-El Prat lufthavn

OCTOBER 2022

Hele verden vil til Barcelona! Men når det er varmest, kan det være skønt at tage en tur til en af de mange småbyer i Catalonien. Overalt kan du spise helt fantastisk, shoppe og nyde livet.

Girona

Denne by har ca. 8.600 indbyggere og ligger ca. 100 km nordøst for Barcelona. Tempoet er langsommere, og køerne er færre her end i Barcelona. Det betyder mere hygge og god stemning. Her er det ikke mange skridt mellem de gode restauranter og delikatessebutikker. Du kommer lettest til Girona med tog fra stationen på Passeig de Gràcia i Barcelona.

Michelin restaurant i Girona

El Celler de Can Roca

Hvis du vil have lidt catalansk ekstravagance på tallerkenerne, er El Celler de Can Roca med tre stjerner i Guide Michelin stedet for dig. Restauranten er to gange havnet på toppen på listen over The World’s 50 Best Restaurants. Stjerner og berømmelse til trods starter et måltid på El Celler de Can Roca på kun 125 euro.

Cadaqués

Denne hvide, velholdte landsby ligger ca. et par timers kørsel nord for Barcelona. Her er der en lille strand, som ikke er særlig overrendt, med mindre du kommer i juli og august, hvor hele Barcelona ser ud til at være på ferie i byen. Selv om der ikke bor mere end ca. 3.000 mennesker i byen, skorter det ikke på mad og lækkerier.

Småretter til deling

Compartir

Compartir er en restaurant, som serverer catalansk mad med et internationalt tvist. Compartir betyder at dele, og her får du småretter til deling. Restauranten har fået en såkaldt Michelin Plate, og det betyder simpelthen, at maden er god.

Salvador Dalí museum

Salvador Dalí House Portlligat

Når du rejser rundt i Catalonien, finder du hurtigt sporene efter kunstneren Salvador Dalí. Han byggede en hytte i bugten Portlligat i Cadaqués i 1930, som senere blev til et pragtfuldt hus, hvor han ofte arbejdede. Huset er i dag et museum. Når du træder over dørtærsklen i hans residens, får du flere visuelle overraskelser, ligesom når du ser på hans billeder.

Pals

Middelalderbyen Pals har knap 2.500 indbyggere. Den gamle del er som mange ældre landsbyer i Catalonien placeret oppe på et højdepunkt, Mont Aspre. Denne bydel er godt vedligeholdt, og her er meget strenge restriktioner for udbygning.

Bib Gourmand til Vicus

Vicus

Fra dette højdepunkt ser du ud over vidtstrakte sletter og rismarker. Det kan man blive sulten af, og på restaurant Vicus, som har fået udmærkelsen Bib Gourmand i Michelin-guiden, kan du fryde dig over lækker catalansk mad, hvor lokalproduceret ris selvfølgelig står på menuen.

Palafrugell og Llafranc

Hvis du rejser med børn, vil du garanteret trives i disse små badebyer med deres fine strande. De er egentlig ikke adskilte, og du kan sagtens gå mellem dem via stien, som går langs klipperne. Herfra læner de duftende pinjer sig langt ud over havet. Der er masser af små barer og restauranter langs strækningen. Det er lettest at køre hertil, men der går også tog fra Barcelona. Den nærmeste station er Flaçà, ca. 25 kilometer herfra. Her går der bus.

Familiehotel ved stranden

Hotel Sant Roc

Vil du bo enkelt til en rimelig pris og spise friskfanget fisk, kan du og hele familien tjekke ind på Sant Roc, som ligger lige ved stranden.

Luksusmiddag i Llafranc

Casamar

Vil du spise lidt mere luksuriøst, finder du også eksklusive restauranter her, som f.eks. Casamar med en stjerne i Michelin-guiden.

Sitges

Sitges har med sine 28.000 indbyggere har været en slags centrum for LGBTQ-samfundet i Spanien i mange årtier. Her festes der igennem hele natten og gerne helt til næste eftermiddag. På hvert hjørne ligger der coole butikker, som fører både store brands og et mere eklektisk udvalg. Her finder du alt fra musik på vinyl til fancy boligindretningsbutikker. Byen lever af kultur, og hvert år er her karneval, teater- og filmfestival. Den religiøse markering Kristi Legemsfest, hvor de smalle gader bliver omhyggeligt dækket med blomster, er også værd at få med. Højdepunktet er nok Festival Internacional de cine de Catalunya, som tiltrækker filmfolk fra hele verden. Hoteller, pensionater og restauranter er der ingen problemer med at finde: Sitges er vant til at tage godt imod rejsende. Michelin-kontrollanterne har været flotte med deres Plates og Bib Gourmands, men der er ingen restaurant i byen, som har fået en stjerne. Det har de så til gengæld i Barcelona, bare en halv times togtur herfra.

NOVEMBER 2022

Med spektakulære lysshows ved ”den magiske fontæne” og en stor folkefest er Barcelona blevet en af Europas nytårsfavoritter.

Der er intet så stemningsfuldt som lys i mørket, og man finder ikke mange lysshows, der er mere spektakulære end dem, der oplyser Barcelona nytårsaften. Nytår i den spanske partymetropol er en fest, alle bør opleve mindst en gang i livet. Men før vi fortæller om de bedste steder at byde det nye år velkommen på, er der lige nogle vigtige traditioner, du skal have styr på:

Når du fejrer nyår eller Cap d'Any i Catalonien, skal du have en vindrueklase klar. For når klokken ringer det nye år ind, skal du samtidig spise 12 vindruer – en for hvert af klokkens slag. Ifølge spanierne får du så et lykkeligt år.
Derefter skal du lægge en ring eller en anden ting af guld i cavaglasset, inden du skåler. Det skulle bringe rigdom det kommende år. Hvis du deltager i en større fest, er det ofte ikke tilladt at medbringe rigtige glasbeholdere, så tænk på at tage et alternativ med.
Sidst, men ikke mindst, bær rødt undertøj den aften, det siges at være godt for kærlighedslivet.

Hvor skal man feste?

Nu kan vi gå videre til det vigtigste spørgsmål: Hvor skal man befinde sig, når klokken slår 12 i Barcelona?

Font Magica de Montjuïc eller den magiske fontæne nær torvet Plaça d’Espanya er et af de mest populære steder at opholde sig på, når klokken slår 12. Her holdes byens officielle nytårsfest, og hvert år samles titusindvis af lokale og turister i området (i 2019 var der 100.000 besøgende). Begivenheden er familievenlig med gratis entre. Tag herhen efter nytårsmiddagen på en god restaurant – hvor det er bedst at reservere bord i forvejen. Hvis du er tidligt på den, begynder liveoptrædener allerede kl. 21.30, og det kan være en god idé at komme tidligt for at få en god plads.

Den oplyste magiske fontæne, som stammer helt tilbage fra 1929, er selve hovedattraktionen. Lige før midnat bades fontænen og dens omgivelser i et spektakulært lys- og fyrværkerishow akkompagneret af musik fra de store scener.
Efter showet kan I mætte af vindruer styre mod den nærmeste klub, for eksempel ikoniske Poble Espanyol, for at danse det nye år ind. Også her anbefales det at booke i forvejen. Plaça de Catalunya er også en livlig plads, hvor du kan regne med store folkemængder, musik og fyrværkeri – dog ikke lige så organiseret som ved den magiske fontæne og derfor vildere. Desuden er Las Ramblas, Barcelonas måske mest kendte gade, altid et sikkert kort, hvis man er til masser af mennesker og fest til nytår. Det bliver aldrig rigtigt koldt i Barcelona om vinteren, men tag alligevel varmt tøj på, hvis du skal feste udendørs, hvor temperaturen kan falde til omkring fem grader.

Lidt roligere nytårsfejring

Vil du hellere nyde den catalanske nytårsnat fra dit fredelige hotelværelse? Book et værelse med udsigt til det 144 meter høje Torre Glòries (tidligere Torre Agbar), et af Barcelonas mest ikoniske landemærker. Om aftenen tændes tårnets 4.000 lysdioder og skaber et fantastisk lysshow. En anden sikker mulighed er at bestille bord på en af byens tagbarer for at få den bedste udsigt til alt fyrværkeriet. Hvis du vil fejre et ekstra traditionelt spansk nytår, er der også mange muligheder for at opleve et flamencoshow. Palacio del Flamenco er et af de mest populære steder at nyde flamencodans og en nytårsmiddag.
En koldere tradition er nytårsbadningen. Nytårsdag begiver mange af Barcelonas indbyggere sig til Sant Sebastià-stranden for at få en kølig start på det nye år. Indled året med en svømmetur i Middelhavet, eller nøjes med at se på de modige, der tør.

SAS-appen er din ven på rejsen. Book, opdatér, opgrader, check ind og gem dit boardingpas i appen. Mere information om SAS-appen

Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer

Altid inkluderet på din rejse til Barcelona

Hos SAS bestræber vi os på at sikre, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse. Uanset din billettype vil du altid få bestemte SAS-kundefordele på din flyvning til Barcelona: Nem online check-in, kaffe og te ombord og brug af SAS App.

Inkluderet i din rejseklasse: SAS Go SAS Plus SAS Business*
24-timers fortrydelsesret Ja Ja Ja
Håndbagage
Light

Ja*

Smart/Pro

1 x 8 kg

2 x 8 kg* 2 x 8 kg
Indchecket bagage
Light

Nej

Smart/Pro

1 x 23 kg

Smart

1 x 23 kg

Pro

2 x 23 kg

2 x 32 kg
Fast track** Nej Ja Ja
SAS Lounge** Kan tilføjes mod betaling Ja Ja
Mad og drikke
Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:

Ja

Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:

Kan forudbestilles

Ja Ja
WiFi Kan tilføjes mod betaling Kan tilføjes mod betaling Ja

*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig

EuroBonus giver dig mere af verden

Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.