Fly til Bangkok

Bangkok er en by fuld af historie og kultur med sine paladser og templer, der giver et glimt af Thailands rige historie. Hvis du elsker mad, så glem ikke, at Bangkok er kendt for sit køkken, der tilbyder alt fra restauranter i verdensklasse til lækker streetfood. Byens natteliv er også berømt over hele verden, og du kan vælge mellem en bred vifte af natklubber og tagterrassebarer med fantastisk udsigt.

*Obligatorisk information
Indtast en by, lufthavn eller land
Indtast en by, lufthavn eller land

Indtast en by, lufthavn eller land
Vælg en afrejsedato Vælg en returdato

Betal med:

SAS flyver til Bangkok i Thailand fra/via OsloKøbenhavn eller Stockholm. Vi flyver til de fleste af vores destinationer året rundt, nogle er sæsonbestemte.

Vi flyver fra alle vores destinationer i Europa, USA (Atlanta, Boston, Chicago, Los Angeles, Miami, New York, San Francisco, Seattle og Washington D.C.), Canada (Toronto) og Asien (Tokyo).

Fordele ved din flyvning til Bangkok

Hvis du booker din ferie hos SAS i god tid, så er der større chance for, at du finder billigere flybilletter. Få et fuldt overblik over alle SAS’ destinationer i vores lavpriskalender. Som SAS-kunde får du 24-timers fortrydelsesret på alle bookinger. Hvis du finder et godt tilbud – så book straks, planlæg senere.

Rabatbilletter for børn

Lad dine børn opleve Bangkok. SAS tilbyder op til 90% rabat på børnebilletter, så det bliver mere overkommeligt at tage hele familien med på ferie i Bangkok. En by med masser af familievenlige aktiviteter.

Fly til Bangkok, og oplev en by fuld af kontraster

Thailands pulserende hovedstad har alt fra tårnhøje skyskrabere til gamle templer og travle markeder. Bangkok er et sted, hvor gammelt møder nyt, og der er masser af ting at opleve. Besøg det storslåede Grand Palace, se det berømte Wat Arun-tempel eller tag en bådtur på Chao Phraya-floden.

Fly til <em>Bangkok</em>

Flyv med SAS til Bangkok Suvarnabhumi lufthavn, og du lander i Thailand veludhvilet og klar til at udforske byen.

Besøg Bangkok Suvarnabhumi Lufthavn.

JULI 2023

Hold ferie i Thailand med Bangkok som udgangspunkt. Kun en kort rejse fra Thailands hovedstad finder du både paradisiske øer, feriesteder for hele familien og pulserende storbyliv. Her er en oversigt over stederne, du ikke må gå glip af, når du er her. Bangkok er en perfekt flydestination, når du vil opdage Thailand.

Her er vores fem bedste rejsemål, som du når på få timer med båd, indenrigsfly, bus eller tog fra hovedstaden.

De lokales ferieparadis

Koh Samet

Er du ude efter en rolig ferie med palmer og hvide sandstrande? Så er den lille ø Koh Samet cirka tre timer fra Bangkok et perfekt valg. Her kommer både turister og lokale fra Bangkok i weekenderne for at nyde øens store udvalg af beachresorts, barer og lange, hvide strande.

Thailands grønneste ø

Koh Chang

Det er ikke tilfældigt, at Koh Chang ofte beskrives som en af Thailands smukkeste øer. Øen, som også er en af landets største, er en nationalpark bestående af lange, fine sandstrande og grønne naturområder. Alligevel er der ikke mange turister, der har fundet den, så Koh Chang er et perfekt tilflugtssted for dig, der vil have en rolig og afslappet ferie.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Foto: Koh Chang, Unsplash

Nordthailands perle

Phrae

Der er også spændende destinationer at udforske i Nordthailand – og mange grunde til at rejse hertil. Ud over at både miljøet og naturen er anderledes end i det sydlige Thailand, er prisniveauet her noget lavere. En ægte perle er den lille by Phrae, hvor der er meget at se – imponerende arkitektur, smukke templer og skulpturer og ikke mindst de sagnomspundne, svampeformede klipper.

Paradiset for snorkling

Similan Islands

The Similans are a paradise for divers and snorkelers. Beneath the crystal-clear waters, it’s easy to spot colorful tropical fish and spectacular corals. The best way to get here from Bangkok is to take a domestic flight to Phuket or bus or taxi to Khao Lak, where you can board a ferry to the islands. Similan-øerne er åbne mellem november og april.

Både storby og strand

Pattaya

I storbyen Pattaya kun to timer med bus fra Bangkok er der liv og glade dage døgnet rundt. Her kan du kombinere pulserende storbyliv og gastronomiske oplevelser med badeferiens afslapning. Hvis du er ude efter en shoppingoplevelse under rejsen, er der også flere store shoppingcentre og markeder i byen, og på bargaden lyser neonskilte for at vise vej til byens rige natteliv.

Øen med flest seværdigheder

Koh Samui

Thailands næststørste ø, Koh Samui, er et ferieparadis, som skal opleves. Det tager kun en time med indenrigsfly fra Bangkok at komme hertil. På Koh Samui oplever du det bedste, Thailand har at byde på – skønne strande, spektakulære solnedgange, et rigt restaurant- og natteliv og flere seværdigheder. Gå ikke glip af det populære buddhatempel eller alle de fantastiske snorkelområder omkring øen.

JUNI 2023

Forhåbentlig bliver du lidt længere end et par dage i Bangkok, men man kan nå meget på et kort besøg. Her har du hotellerne, maden, shoppingen, drinksene og tagterrasserne, du skal prøve.

Dag 1

Sightseeing

Start dagen med en privat bådtur gennem det gamle Bangkoks kanaler. Det er en afslappet tur i en hektisk by, hvor du kommer til Wat Paknam med den enorme guldbuddha, som troner over landskabet, og forbi daggrytemplet Wat Arun. Bådførerne bor i de gamle træhuse ved kanalen, og man må tage sin egen mad og drikke med om bord. Turen bookes nemt gennem Hidden Bangkok Tours.

Efter bådturen er der ikke langt til Grand Palace, det gamle kongepalads, hvor I nok må forberede jer på trængsel af andre turister. Men med selve paladset, den smukke arkitektur, den hellige, smaragdgrønne Buddha og Wat Pho, en enorm, liggende buddhastatue, er det sightseeing, der giver valuta for pengene. Vi foreslår at tage en paraply med som beskyttelse mod solen, ligesom alle de erfarne asiatiske turister.

Chinatown

Hvis man vil føle sig som en lokal, kan man hoppe på en bus fra Grand Palace til Chinatown. Eller man kan tage en taxi. Chinatown er nemlig et must, både om dagen og om aftenen. Om dagen er det et hektisk marked, om aftenen et streetfoodmekka. Hop af ved Yaowarat Road, og begiv jer ind i gyderne. Sørg for at spise sen frokost et sted, der ser populært ud – det bliver et af de bedste måltider, I nogensinde har fået.

Only to be used for Scandinavian Traveler articles on sas.xx

Foto: Unsplash

Efter det livlige Chinatown kan I begive jer ind i Talat Noi (“det lille marked”). Det gamle kulturkvarter er som et skatkammer fyldt med hippe caféer, templer, vilde katte og Instagramvenlige steder – som en forladt, rusten, orange Fiat eller caféen Mother Roaster, hvor underetagen er helt dækket af gamle bildele. Slut af på en af Bangkoks måske smukkeste caféer: Wallflowers Café eller Hong Sieng Kong. Bestil en kop kaffe eller noget andet at drikke, inden I tager hjem til hotellet for at klæde om, hvile jer eller slappe af ved poolen (se vores hoteltips længere nede). En anden mulighed er at blive hængende her om aftenen, hvor der ofte er livemusik.

Middag

Hvis I er tidligt ude, skal I besøge restaurant Rongros og nyde solnedgangen med udsigt over det majestætiske daggrytempel Wat Arun. Hvis man kommer lidt sent, kan det være svært at få bord, men der er andre udeserveringer i nærheden.

Hvis I er vant til at spise en senere middag og har et lidt højere budget, foreslår vi en af Bangkoks mange gourmetrestauranter. På den velrenommerede liste Asia’s 50 Best Restaurants har Bangkok sat sig på fire af de ti første steder. Hvilken restaurant, man skal vælge, er et spørgsmål om, hvor meget man vil betale. Men den nyåbnede North Restaurant – som fokuserer på det nordthailandske køkken – har en i denne sammenhæng overkommelig 9-retters tasting menu til 2.888 baht (ca. 575 DKK) og byder på innovative versioner af retter som khao soi (en curry i kokosmælk) og khan toke (små deleretter).

Dag 2

Shopping og parker

Jim Thompson var en amerikaner, som var med til at redde thaisilkeindustrien i 1950’erne og 1960’erne. Han forsvandt i junglen i 1967 og blev erklæret død i 1974, men hans navn lever videre i varemærket Jim Thompson og Jim Thompson House, et museum med tilhørende silkebutik og restaurant. Tag en taxi derhen, og besøg det hjem, han opførte for at vise sin kunstsamling frem. Der er også mulighed for at købe smukke produkter af thaisilke i butikken, som ligger i forbindelse med huset. Prisniveauet er dog ret højt.

Udforsk derefter Bangkoks parker for at få lidt kølighed i det grønne. Begynd i den nyanlagte Benjakitti Forest Park (tidligere en tobaksplantage), og gå ad passagen ”the green mile”, som fører hele vejen til Lumphini Park. Nogle familier, hvis hus ligger på højde med “the green mile”, har indrettet caféer, hvor man kan tage en pause med et glas billig, friskpresset juice, eller man kan gå ned til gadeniveau og få en smagfuld streetfood-frokost. I Lumphini Park er der omkring 400 varaner, som er ufarlige for mennesker og sjove for børn.

Besøg i et shoppingcenter er en af de oplevelser i Bangkok, man ikke må gå glip af. Det er samtidig et godt sted at tilbringe en varm og fugtig eftermiddag med både shopping, underholdning og noget at spise. Hvis I leder efter shopping til overkommelige priser, er MBK Center et godt tip, og er man ude efter lidt mere luksus, er ICONSIAM det perfekte valg. Hvis I ikke har spist endnu, kan I sagtens spise frokost her. ICONSIAM har Thailands måske bedste food court i stueetagen.

Tagbar og middag

Inled aftenen i den gyldne time på en af Bangkoks tagbarer. De bedste er Vertigo på hotellet Banyan Tree og Tichuca, som er inspireret af Sydafrikas skove. At sidde og se ud over Bangkoks skyline og den store flod, når solen går ned, er en oplevelse, man sent glemmer. Det er bedst at bestille bord for at være sikker på at få plads.

Tag hen til Lily Fu’s, når solen er gået ned, og glasset er tomt. Lily Fu’s er en bistro med en åben og cool vibe og en enkel og smagfuld menu. Prøv en krabbeomelet, eller bestil “berusede” nudler med skaldyr, og lad en dj sætte stemningen. Her hænger I ud med Bangkoks unge, trendy crowd, et perfekt sted at tage afsked med byen, inden rejsen går videre.

Hoteller

Centralt og roligt

Asai Bangkok Chinatown

Moderne, minimalistisk og midt i livlige Chinatown. Det er et smart, lille hotel med sjove happenings som dragshows og kunstudstillinger. Der er også mulighed for at dyrke yoga i en gruppe eller bade i lydbad i indergården, der er indrettet til wellnessområde. Den populære Yaowarat Road ligger lige uden for komplekset, når du føler dig tilstrækkelig udhvilet.

Udsigt over city

Eastin Grand Hotel

Dette nyåbnede luksushotel byder på udsigt over Bangkoks bybillede, restauranter, barer og en solterrasse med pool på taget, højt over byen. For at komme rundt i byen skal man bare hoppe på BTS Skytrain – hotellet er det eneste i byen, der har direkte adgang via en gangbro.

Gammelt trykkeri

Bangkok Publishing Residence

Dette unikke boutiquehotel har til huse i et gammelt trykkeri og har en aldersgrænse på 15 år. Der er kun otte værelser, så vær ude i god tid. Hotellet er også et museum, trykkeriet har en spændende historie, og det var her, den legendariske avis Bangkok Weekly blev trykt.

Adresser:

Hidden Bangkok Tours
109 Thanon Itsaraphap, Khwaeng Wat Arun

Grand Palace
Phra Borom Maha Ratchawang

Mother Roaster
1172 Soi Chareonkrung 22, Khwaeng Talat Noi

Wallflowers Café
31-33 ซ. นานา Khwaeng Pom Prap

Hong Sieng Kong
734, 736 Soi Wanit 2, Khwaeng Talat Noi

Rongros
392 16 Maha Rat Rd, Khwaeng Phra Borom Maha Ratchawang

North Restaurant
8 Soi Sukhumvit 33, Khwaeng Khlong Tan Nuea

Jim Thompson House
6 Soi Kasemsan 2, Rama 1 Road

Benjakitti Forest Park
Khwaeng Khlong Toei

Lumphini Park
Lumphini, Pathum Wan

MBK Center
444 Phaya Thai Rd, Khwaeng Wang Mai

ICONSIAM
299 Soi Charoen Nakhon 5, Khwaeng Khlong Ton Sai

Vertigo
21/100 S Sathon Rd, Khwaeng Thung Maha Mek

Tichuca
ตึก T one 8 ชั้น 46 Soi Sukhumvit 40, Khwaeng Phra Khanong

Lily Fu’s
18 Soi Sukhumvit 11, Khwaeng Khlong Toei Nuea

SAS-appen er din ven på rejsen. Book, opdatér, opgrader, check ind og gem dit boardingpas i appen. Mere information om SAS-appen

Vil du se verden? Du kan flyve til mange af verdens lande med Scandinavian Airlines og vores partnere i SkyTeam. Vores destinationer

Altid inkluderet på din rejse til Bangkok

Hos SAS bestræber vi os på at sikre, at vores kunder får en afslappende og behagelig rejse. Uanset hvilken billettype du har, kan du altid nyde godt af visse kundefordele med SAS. Nem online check-in, kaffe og te ombord og brug af SAS App er altid inkluderet i din flyvning til Bangkok.

Hvis du ønsker endnu mere komfort på rejsen, kan du opgradere din billet til næste SAS-rejseklasse og få flere fordele. Få adgang til SAS Lounges, Fast Track, prioriteret boarding samt måltider og snacks på din rejse.

Inkluderet i din rejseklasse: SAS Go SAS Plus SAS Business*
24-timers fortrydelsesret Ja Ja Ja
Håndbagage
Light

Ja*

Smart/Pro

1 x 8 kg

2 x 8 kg* 2 x 8 kg
Indchecket bagage
Light

Nej

Smart/Pro

1 x 23 kg

Smart

1 x 23 kg

Pro

2 x 23 kg

2 x 32 kg
Fast track** Nej Ja Ja
SAS Lounge** Kan tilføjes mod betaling Ja Ja
Mad og drikke
Langdistanceflyvninger til/fra Asien, Canada og USA:

Ja

Flyrejser inden for Skandinavien/Europa:

Kan forudbestilles

Ja Ja
WiFi Kan tilføjes mod betaling Kan tilføjes mod betaling Ja

*Fly til/fra Asien, Canada og USA **Når tilgængelig

EuroBonus giver dig mere af verden

Som medlem af vores loyalitetsprogram EuroBonus, kan du optjene point, når du flyver med os og vores partnere.